Alice i Eventyrland
Beskrivelse
En hyldest til ufornuften, fantasien og anarkiet.
Tag med Alice gennem kaninhullet til et forunderligt land, hvor alt kan ske. En verden fuld af magiske skabninger, hvor Filurkatten leder dig på afveje og dronninger ikke er smukke og gode, men brutalt hugger hovederne af folk.
Vær med når danser og performer Tilde Knudsen skaber sin version af den elskede historie om Alice i Eventyrland af Lewis Carroll. Med sig har hun en kuffert fuld af fantasifulde kostumer af designer Susan Marshall. De er baseret på geometriske former, som børnene kender; cirkel, trekant og firkant, og er ligeså finurlige og foranderlige som eventyrlandet bag den låste dør.
Originaltitel: Alice i Eventyrland