Richard III
Beskrivelse
Oplev Shakespeares tidløse portræt af magtens psykologi opført i en intim opsætning på Mellemgulvet i Skuespilhuset.
Borgerkrigen er netop slut. Krisen er overvundet. Yorks sol skinner over hele landet. Kun én mand kaster skygge over fredens glæde. Hvor langt vil Richard af Gloucester gå for at få plads i solen?
Richard III hører til blandt de absolutte hovedværker i vores overleverede historier om, hvad det vil sige at være menneske til alle tider. Skønt handlingen udspiller sig i et England, der for længst er forbi, træder Shakespeares psykologiske og sproglige mesterskaber frem i en række præcise portrætter af mennesker på vej op eller ned ad magtens glidebane.