Klar, parat, start
Beskrivelse
Klar, parat, start’ er en forestilling om at være en del af fællesskabet og alligevel være sig selv for de 4–10-årige og deres voksne.
Fire venner samler på sjove og sære ting, og de mødes hver dag i en kælder for at se på dem. En dag beslutter de sig for at gøre noget andet, end de plejer. Det bliver starten på noget nyt og fører til nye oplevelser. Men hvem bestemmer så? Og er der plads til alles mening?
Det Lille Teater skaber en hyldest til håbet, fantasien og den magi, der opstår, når vi drømmer sammen, drømmer om nye måder at være sammen på eller bare drømmer om en tur til stranden.
Originaltitel: Klar, parat, start