It's Cold and There's No Music

It's Cold and There's No Music er et poetisk værk om robotter, ensomhed og vores behov for komfort i en verden, vi ikke ved hvor er på vej hen. To dansere på scenen bruger en motion-capture dragt til at interagere med en animeret kunstig intelligens. Dragtens data livestreames og projekteres, og danserne skiftes til at være den, snakke med den og forklare den, hvad det betyder at være menneske. Sammen skaber de en hyldest til det, der ikke kan forklares og som vi først rigtigt kender, når vi mister det.