Unge Strunge
- en tour de Hvidovre
Beskrivelse
Digterikonet Michael Strunge var et barn af Hvidovre. Han drømte om storbyen og om at komme væk, men de fleste af de digte, han nåede at skrive, skrev han enten i Hvidovre eller inspireret af Hvidovre. “Unge Strunge” er ikke en biografisk fortælling om Michael Strunge, men forestillingen ruller afsted i en gammel bus fra dengang, da Strunge var ung og vrængede ad den forstads by, han på godt og ondt voksede op i. På en roadmovie følger publikum hans drømme om en ny og anderledes verden. Med ophold i levende billeder bliver det en rørende, humoristisk og poetisk rejse ind og ud af alt det, som vi med “lån” fra Strunges digte også kan drømme om i dag.
Originaltitel: Unge Strunge