LIV(E)
Beskrivelse
Et scenekunstnerisk eksperiment i samarbejde med Den Danske Scenekunstskole og Sydhavn Teater.
Liv(e) er en del af vores nye eksperimenterende skitseformat og er en forestilling skabt på ultrakort tid, som spiller med en minimalistisk scenografi i en kort og begrænset periode.
I Liv(e) vil 7 skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskoles 2. år i København overlade kontrollen på scenen til udvalgte publikummer som fra ’kontrolrummet’ skal fodre de studerende med replikker som de ikke kender i forvejen, gennem høretelefoner. Skuespillerne ved altså ikke, hvad der kommer til at ske og skal udforske deres evner til improvisation live on stage foran publikum.