W/hole
En overraskende fortabelse i et velkendt fænomen: Huller
Beskrivelse
Huller er skræmmende, og huller er spændende. Huller er muligheder, og nogle huller er helt umulige at at begribe. Der er så mange huller, at vi aldrig når helt til bunds. W/hole følger de to jonglører Samuel Gustavsson og Petter Wadsten og deres fælles fascination af alle hullerne omkring dem. Intet hul er for småt eller stort til at rumme deres forundring – hullerne de finder, hullerne de fylder og hullerne de selv skaber undervejs. På lavpraktisk gør-det-selv manèr får det underfundige makkerpar skovle, spande, reb, sand og brædder til at udgøre en hel og hullet jongleringsforestilling. Om alt det, der kun er, fordi noget andet ikke er.
Originaltitel: W/hole