Jean de France
Komedie af Ludvig Holberg
Beskrivelse
Jean de France er historien om Hans Frandsen, som efter 15 uger i Paris vender hjem til København, euforisk og storskrydende og med meget franske manerer.
”Je m’appelle Jean de France”, lyder det fra den hjemvendte søn, som med store armbevægelser skaber røre i det københavnske lokalmiljø. Alle omkring Jean prøver at skabe orden i det kaos, som hans anmassende livsappetit og ukuelige selvoptagethed igangsætter. Konventionerne for, hvad der synes normalt, fornuftigt og moralsk korrekt bliver sat på en alvorlig prøve.
For hvor finder vi sandheden? I det vi kender og forstår? Eller i det, der provokerer og udfordrer?
Originaltitel: Jean de France