Kvinde kend din krop
Baseret på de populære håndbøger
Beskrivelse
Reumertvinder 2011
Bogen vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975. Siden er den blevet ikonisk og efterfølgende har hvert årti fået sin egen årgang.
Mungo Parks Kvinde Kend Din Krop er en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv. Tilsat humor, og krop, går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress. Tag veninder, mor og datter med under armen til en hyldest til kvinder i alle aldre. Og glem ikke far og søn. For man(d) kan da aldrig lære nok om kvinder og kroppe.