About Miss Julie
– En brutal og rå nytolkning af August Strindbergs skandaløse trekantsdrama
Beskrivelse
ABOUT MISS JULIE er en nytolkning af August Strindbergs skelsættende trekantsdrama ‘Frøken Julie‘ fra 1888 koreograferet af den amerikanske koreograf Stephen Shropshire. Shropshires værker er kendt for at være både æstetisk engagerende og intellektuelt udfordrende. I denne danseforestilling har Shropshire, i tæt samarbejde med danserne, skabt en rå og kompromisløs version af August Strindbergs naturalistiske skuespil om kønsroller, magt- og klassekamp. Universelle temaer, som stadig skaber debat idag.
ABOUT MISS JULIE er en co-produktion af Stephen Shropshire, Dansk Danseteater og Holland Dance Festival.