The Touch
Beskrivelse
Den dansk-irakiske kunstner Lina Hashim inviterer dig med THE TOUCH ind i en forbudt dimension af islam.
THE TOUCH er en virkelig fortælling om en verden, som dyrkes i skjulte afkroge. En fortælling om korporlige, brutale ritualer, som Hashim har gennemgået på egen krop i et forsøg på at ophæve den forbandelse, som familiemedlemmer mener, at hun er underlagt. En type forbandelse, som i islam anses som en synd at beskæftige sig med og udløser dødsstraf i mange muslimske lande.
THE TOUCH er en performance lecture og en kunstudstilling, skabt i samarbejde med Christian Lollike. Midt i Hashims værker om hendes rejse ind i en dunkel åndeverden står kunstneren selv og fortæller sin historie.