Den vægelsindede
Beskrivelse
Ludvig Holberg er på én gang kulturarv og spruttende aktuel. Efter den prisbelønnede succes med Erasmus Montanus sætter vi nu spot på hans satiriske komedie Den Vægelsindede.
I centrum af kærlighedsforviklingerne finder vi den indtagende, men lunefulde modehandlerenke Lucretia, der skifter mening, som vinden blæser. Til stor forvirring for de forelskede unge og tjenestefolkene omkring hende, men til mindst lige så stor underholdning for publikum.
Som altid i Holbergs komedier gøres der grin med en karakter, som har en brist eller en last, og her er det det impulsstyrede, humørsvingende menneske, der konstant skifter retning og savner fast grund under fødderne.