Hvid som jasminen
Beskrivelse
Rejsen består af tre dele.
Første del: Det indre rum viser fragmenter af sange og tekster fra teatrets rum, og hvordan Iben er kommet frem til et personligt og særegent udtryk, et indre klangligt landskab, hvor den klanglige farve og kvalitet kommer i første række.
Anden del: Det ydre rum fortæller med kald, råb og sang akkompagneret af tromme og fløjte om parader og forestillinger i det fri.
Tredje del: Rummet, som er skabt af ord fortæller om ”det genfundne sprog” - ord som i de fleste tilfælde bliver oversat i udlandet. Alligevel skinner den anderledes erfaring og vokale mangfoldighed igennem og giver ordene krop, fylde og farve.