Esters bog

I en bekvem men fremmed stue på et plejehjem sidder mor og datter og taler sammen. Med en stædighed der grænser til det tragikomiske, bliver de samme ord og vendinger gentaget i det uendelige. Dialogen genopvækker begivenheder fra fortiden, uindfriede drømme og planer for en fremtid, som kun eksisterer i
fantasien.
Den fysiske aktivitet er minimal. Men en dagbog fra slutningen af anden verdenskrig, et fotoalbum og private smalfilmstrimler fra midten af det forrige århundrede afslører forskellige lag af Esters liv. Musik og sange fra en fjern ungdom akkompagnerer billeder og tekst og gør de historiske omvæltninger, der rystede og prægede
hendes generation, nærværende.