Vibrant Matter
Beskrivelse
Vibrant Matter er et samarbejde mellem koreograf Sophia Mage, visuel kunstner Laura Rathschau og komponist og lydkunstner SØS Gunver Ryberg.
I en vibrerende seance mellem elektronisk live-lyd, kroppe, et åbent råt rum, og flere visuelle lag, bliver vi gennem denne lyd- og lysinstallation vidne til et drømmelandskab.
På en utopisk scene bevæger 4 dansende kroppe sig til lysets og lydens mange forskellige lag og rytmer og danner en skulpturel mutation mellem krop, materiale og narrativ. I vibrerende og kolliderende bevægelser bliver kroppe til masse og forbundet – midt i hallen i KPH Volume i en eksperimenterende koncert, danseforestilling, lyd- og lysinstallation.