En fortælling om blindhed
Beskrivelse
Modtager af Årets Særpris ved Reumertuddelingen 2021.
EN FORTÆLLING OM BLINDHED er en dramatisering af den portugisiske forfatter og nobelpristager José Saramagos bog af samme navn. En by rammes af en blindhedsepidemi. For at stoppe smitten interneres de blinde på et nedlagt sindssygehospital. I total isolation fra omverdenen.
I Christian Lollikes iscenesættelse sættes din synssans ud af spil. Du bliver installeret i en seng på hospitalet side om side med byens blinde borgere. Ramt af den uforklarlige hvidhedsepidemi er du overladt til dine andre sanser. Hvem er det, der taler? Er der nogen ved siden af dig? Og hvordan ved du, hvem du kan stole på?
OBS! Du ligger ned under forestillingen
Originaltitel: ENSAIO SOBRE A CEGUEIRA