Bohr
Hvordan beskrives det, man ikke kan se?
Beskrivelse
Bohr er en multidisciplinær forestilling, der blander dans, skuespil, moderne cirkus, illusionsmagi og videokunst for at sætte fornyet fokus på denne utrolige person og hans ideer. Niels Bohrs liv og samtidshistorie udtrykkes gennem dramatikken og fysisk teater - og Bohrs tanker, teorier og filosofi kommer til live på scenen og skaber et scenisk univers gennem GLiMTs kropslige kunnen og leg med scenografi. GLiMTs fysiske kropsunivers visualiserer og leger med fysikkens regler, samtidig med at en vigtig og heftig historie udspiller sig. Forestillingen henvender sig til et bredt publikum, dog i første omgang for 14 år og op.