Ballonrejsen
Beskrivelse
Vi oplever relationen mellem Philippe og hans usædvanlige Tante. Hun er ganske vist ikke særligt pædagogisk anlagt. Men hun er fuld af smittende eventyrlyst - og så har hun en luftballon!
"Ballonrejsen" er endnu en poetisk, sanselig og musik-båren forestilling fra Faster Cool - animeret med dukker og spillet af to skuespillere. Derudover tilbyder forestillingen et åbent kig ind i teatrets maskinrum i form af en fuldt synlig tekniker, som fører lamper og landskaber, laver røg og ramasjang - og ikke mindst en passende portion modvind!
Teateravisens anmelder: "Faster Cools smukke 'Ballonrejsen' er ikke bare en historie om en dreng og hans tante, men også en historie om at vokse med opgaven".