Alle gode ting
En komedie om at finde det bedste ved livet
Beskrivelse
Is, at forelske sig, lugten af gamle bøger, fuglesang, mig! Sådan lyder nogle af tingene på den liste, en ung dreng begynder at lave til sin mor. Listen over alle gode ting. Han efterlader sedlen på hendes hovedpude, efter hun endnu en gang har været indlagt med depression. Som voksen fortæller han os, hvordan listen har fået sit eget omfattende liv.
Den anmelderroste Alle gode ting er en humoristisk forestilling om noget så umorsomt som depression og selvmord. Oplev skuespiller Frank Thiel, når han bogstaveligt talt sammen med publikum gør hver aften til en enestående oplevelse.