I krydset får de ny sofa
Beskrivelse
'I krydset får de ny sofa' er baseret på forfatter Helle Helles anmelderroste roman 'de'. En kvinde ser tilbage på sit liv som 16-årig. I flashbacks og brudstykker af hverdagsepisoder udfolder hendes mors terminale sygdomsforløb og hendes eget unge teenage-liv sig.
Den unge kvinde går rundt i en scenografi af lysende LED-stænger opstillet som en enkel komposition. Hun genoplever sit liv i fragmenter, mens hun bevæger sig rundt i rummet. Hendes erindringer fremkaldes som tekst, lys, farver, billeder og lyde. Erindringen om hendes og moderens liv fylder alt. Skuespilleren optræder som en erindringsmaskine.
Forestillingen er en monolog og fremføres af skuespiller Rosalinde Mynster.
Originaltitel: I krydset får de ny sofa