to come (extended)
Beskrivelse
Mette Ingvartsens navn står bøjet i neon på den internationale scene. Nu vender den danske stjernekoreograf hjem og viser to af sine nyeste værker. Dans i international særklasse præsenteret i samarbejde ml. Dansehallerne og Østerbro Teater.
Vi er konstant omgivet af billeder af seksuelle kroppe. Alle slags medier udstiller det intime og det erogene. Kød, væsker, hud, bryster og bagdele hører ikke længere til i dunkle joints, men til vores daglige livsindtryk. to come (extended) udforsker overløbet mellem det private og det offentlige rum, hvad angår seksuel repræsentation, og det faktum, at det er blevet umuligt at slukke for stimuleringen af vores kropslige begær. Lyst er blevet et must.