Dyrets År 1666
En Opera om Marie Grubbe
Beskrivelse
En ny opera komponeret af John Frandsen baseret på Lone Hørslevs bog fra 2014 af samme navn. Operaen beskriver de helt afgørende tidlige år i Marie Grubbes liv, hvor hun indleder den kompromisløse hengiven sig til sin krop og sine lyster, som giver hende vilde og sanselige oplevelser, men som samtidig fører hende ud i en ufattelig social deroute. Handlingen udspiller sig i 1666 - som mange fortolkede som apokalypsens år, fordi det rummer “dyrets tal” 666. Selv om handling forgår i 1666, barokkens tidsalder, peger dens temaer og dilemmaer i høj grad frem imod vores egen tid.