Nissebanden i Julemandens land
Juleklassiker for hele familien baseret på DR’s julekalender “Nissebanden i Grønland”
Beskrivelse
Puk er vild med bøger - især dem, som handler om nisser. Og i år er der virkelig brug for nisser, julestemningen og juleglæden er nemlig væk. Og uden glæde ingen jul, det ved enhver nisse. Heldigvis kommer Nissebanden til undsætning. Lunte, Gemyse, Skipper og Hr. Mortensen finder Puk og sammen tager de ud på en farefuld færd for at redde julen.
Kom i ægte julestemning og syng med på de kendte sange fra DR's julekalendere, når du er inviteret med på rejsen til det mytiske Grønland på jagt efter de forsvundne stjernesten. Det er Nissebandens “far” Flemming Jensen, der har skrevet forestillingen, så den passer som hår i hue, når TELTET på Bakken omdannes til et sneklædt vinterlandskab til jul.