Nul
Beskrivelse
Angsten er blevet manet frem i os med den ene dystopiske undergangsfortælling efter den anden. Nu er det nok. Vi har ikke brug for flere postapokalyptiske zombiescenarier. Vi har brug for en fremtid, vi kan tro på. Skal vi stadig have nationalstater? Hvor er det bedst at opbygge et nyt samfund? Hvordan skal vi bo? I tæt samarbejde med
forskere inden for filosofi, økonomi og politik rusker NUL den politiske forestillingsevne og kommer med reelle bud på en ny fremtid. Din guide er Morten Hee Andersen. Kom og vær med til at nulstille verden og skabe den på ny.
Holdet bag Martyrmuseum – et af dansk teaters mest omdiskuterede værker i nyere tid – skaber et nyt værk med deres visuelle univers.