NO REGRETS
Historien om den Århusianske Plæneklipper
Beskrivelse
NO REGRETS
Historien om den århusianske plæneklipper
Teatret Svalegangen er rasende stolte over at præsentere dramatiseringen af NO REGRETS – Stig Tøftings upolerede og roste selvbiografi fra 2005. Det er teater om en kompromisløs midtbaneslider og om at blive en byhelt på trods, eller måske i kraft, af de tragedier man har med sig.
Intet er pakket væk. Voldsdommene, fodboldens skyggesider eller dagen, hvor 13-årige Stig kommer hjem fra kamp og finder begge forældre skudt i lejligheden på Frederiks Allé. 18 timer senere spiller han kamp i Randers og bliver kåret til kampens bedste spiller. ”Når jeg går ind over stregen, eksisterer alt det uden om ikke. Jeg spiller og gør ikke noget andet.”
Originaltitel: NO REGRETS