Light - Bach dances
Beskrivelse
Hofesh Shechter koreograferer til Bachs toner og skaber sammen med instruktør og operachef John Fulljames en forestilling, der med ærlighed og integritet giver ordet til mennesker, som ser slutningen på deres liv i øjnene. Forestillingen LIGHT er rejsen ind i et særligt univers udsprunget af bevidstheden om, at livet rent faktisk har en afslutning. Kan vi nærme os en forståelse og en accept af dødens uafvendelighed? Kan mødet med døden rumme humor og skønhed?
Bachs lysende og stemningsfulde musik favner evighed, skønhed og en dybtfølt længsel efter en bedre verden befriet for lidelse. En stærk teaterforestilling med sang, dans og musik, om det, der næppe kan beskrives med ord.