Antons sten

På vejen hjem får Anton øje på en sten. Den ser så ensom ud og den er kold. Anton varmer den. Hjemme igen tager Anton sig af stenen, han bader den og den får både seng, dyne og bliver puttet. Snart er der sten overalt .. En dag tager familien på strandtur – og stenene skal med. Anton opdager hvor dejligt stenene har det på stranden og beslutter at stenene skal blive på stranden .. Men så ligger der lige en lille pind… “Antons sten” er en musikalsk, sanselig og ordløs dukkeforestilling - visuelt inspireret af bogforlægget af Lotta Geffenblad - og en hyldest til barnets fantasi, empati og handlekraft – og til voksne, der respekterer barnets egen vej.