Terror/is/me
Beskrivelse
Kan du huske 11. september? De fleste husker præcist, hvor de var, og hvad de lavede, da de så tvillingetårnene i New York styrte i grus i 2001. På 20 års afstand kan vi se alle de konsekvenser, terrorangrebet fik - også langt ud over USA’s grænser. Det angreb ændrede ikke blot USA’s historie, men hele verdenshistorien.
Den prisbelønnede iscenesætter Sargun Oshana står bag forestillingen sammen med forfatter og podcastskaber Sigurd Hartkorn Plaetner, der har indfanget og nedfældet historien ud fra øjenvidneberetninger og interviews med danske og internationale nøglepersoner.
Forestillingens fortættede lydkulisse leveres af vokalensemblet IKI.