DIES IRAE
Beskrivelse
Som to-årig sad hun på den strenge skolebænk i Japan, nu kæmper hun for frihed i åbningsforestillingen for musikdramatik på Sort/Hvid
Oplev den verdenskendte pianist Eriko Makimura i en koncert iscenesat af de eksperimenterende og ekspressive scenografer Christian Albrechtsen og Julian Toldam Juhlin.
Makimura er opdraget i en skole med tvang og hård disciplin i hovedsædet. Siden har hun forsøgt at bryde fri; hun er kendt for rå, intuitive og stærkt visuelle performances i koncertsale, bøssebarer og nedlagte fabrikker. I DIES IRAE kæmper hun videre. Makimura spiller sig igennem egne kompositioner blandet med alt fra Bach til Tjajkovskij. Ender hun med evig frelse eller total fortabelse?