GIRLS & BOYS
Beskrivelse
En kvinde er alene på scenen, og alt virker rigtigt og dragende, når hun fortæller om sin stormfulde forelskelse i den mand, hun gifter sig med. Han er handlekraftig og med eget firma. De har fantastisk sex. De bor pænt og snart får de to livlige børn, en pige og en dreng. Hun får gang i sin karriere. Altså, et lykkeligt ægteskab. Eller rettere: Det ligner et lykkeligt ægteskab.
Med Girls & Boys byder vi på europæisk dramatik fra øverste hylde om, hvad det vil sige at være mand og kvinde i dag. Stykket er skrevet af britiske Dennis Kelly, der lægger mildt og næsten skæmtende fra land, for så snigende at trække os ind i en malstrøm af mørke.