I Al Evighed
Beskrivelse
Carte Blanches forestilling “I al evighed” tager udgangspunkt i K. E. Løgstrups berømte citat om, at vi alle holder hinandens liv i hænderne. Ud fra citatet har vi skabt en forestilling, der indbyder unge og voksne til at udforske livets helt store spørgsmål.
”Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre,
uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd.
Det kan være meget lidt, en forbigående stemning,
en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker,
en lede, man uddyber eller hæver.
Men det kan også være forfærdende meget,
så det simpelthen står til den enkelte,
om den andens liv lykkes eller ej.”
K. E. Løgstrup