DUNKEL
Beskrivelse
DUNKEL er luften af en ind- og udånding, en sky, et vindpust, et flygtigt øjeblik. DUNKEL er ønsket om at blive i mørket og lade øjnene vænne sig til det; at se, at der både er skumring og daggry, fortættet nat og grå dis. DUNKEL er både dommedags-doom og let som et duntæppe. For er det ikke sådan med lys, at jo lysere det bliver, desto mørkere bliver mørket.
I DUNKEL træder fem dansere ind i et tvetydigt og antydende rum, hvor alternative stemmepraksisser kropsliggøres. Growling, en mørk og aggressiv stemmeteknik, der bruges i hårdere metalmusik, bliver her skilt ad og flettet sammen med skærende toner og udstrakte lydflader.