Det er slet ikke som man tror

Når lynet slår ned

Min mor og far var virkelig noget særligt. Far var en klippe, og mor en favn jeg kunne hoppe ind i. Vi boede tæt på toppen af Himmelbjerget og alt, hvad vi oplevede, blev til noget fantastisk og vi fandt muligheder i selv de vildeste problemer. Men lige pludselig en dag faldt vi fra hinanden. Lynet slog ned, meningen forsvandt, ingenting var på nogen måde, som det altid havde været, og min far sad bare i mørket og brummede: “Det er slet ikke som man tror.”