Iliaden
Der findes ingen helte
Beskrivelse
Det hele begynder med et skænderi.
Kong Agamemnon stjæler den unge slavinde Briseïs fra Achilleus (ham med hælen). Og så er der ellers 50 dages død og ødelæggelse, heltemod og episke kampe – og ikke et ord mere om Briseïs.
Dette er Iliaden som man kender den – men også noget helt andet. Det er musik, humor, og øjeblikke af uhyggelig spænding og ubehag.
Her er Iliaden et kampskrift for svaghed og sårbarhed, en invitation til at revidere vores heltehistorier og inkludere nederlag, smålighed, afmagt og misundelse.
Udgangspunktet for den norske stjerneinstruktør Eline Arbos gendigtning af Iliaden er kritik af en kultur, der siden oldtiden har sat styrke over svaghed. Konge over slavinde.