Kunsten at holde pause
Beskrivelse
For meget arbejde, for lidt nærvær, og for lidt tid til refleksion. Alt for ofte får vi ikke taget os tiden til at nyde og sætte pris på det, som er. I stedet stræber vi efter mere og det næste, bare fordi vi kan, og fordi andre og vi selv synes, vi bør.
I anledning af forestillingen BARTLEBYERNE har vi inviteret pause-alkymist og indehaver af Pause.zone, Gitte Just, til at lære os at stoppe op og - som Bartleby - foretrække ikke at gøre noget. Hun ved hvor svært, det er, at fjerne foden fra speederen, men har redskaberne til, hvordan det kan lykkes.
Du kan deltage uafhængig af forestillingen, eller du kan få det hele med og se BARTLEBYERNE i forlængelse af arrangementet.