Tryllefløjten
Familieforestilling
Beskrivelse
Ingen anden opera har fortryllet generationer af børn og voksne som Mozarts udødelige Tryllefløjten. For at inspirere forældre og bedsteforældre til at lade deres børn opdage musikkens og kunstens verden, præsenterer Den Jyske Opera en helt særlig opsætning af Tryllefløjten: Med stort symfoniorkester og de bedste sangere, men forkortet så den ikke varer længere end en god børnefilm (1 t. 45min inkl. pause). Forestillingen præsenterer nuværende og kommende Mozart-fans for alle de berømte melodier. Og som prikken over i’et hentes orkestret op i øjenhøjde, så alle i salen kan opleve glæden ved at skabe den uendeligt smukke musik. Synges på dansk. Fra 7 år.
Originaltitel: Die Zauberflöte