YELLO
En deltagerinddragende lydvandring som giver dig et nyt syn på hjem og fællesskab.
Beskrivelse
Hvad er hjem for dig og for mig? Hvad er din historie og hvad betyder den for din oplevelse af stedet hvor du er?
Gående med høretelefoner på hovedet hører du fortællinger om hjemmet og fællesskabet. Og gennem sanserne rejser du fra de personlige historier til et fællesskab, hvor du bevæger dig til et nyt sted og bliver en del af forestillingen.
Lyden, du hører er en samling af stemmer og poetiske brudstykker fra Hedeboparken. Yello er en del af kunstprojektet HJEM, der blev startet af Roskilde Kommune i samarbejde med Roskilde Festival, Aaben Dans og Museet for Samtidskunst.