ASTA
Den stumme verdensstjerne
Beskrivelse
Teaterforeningen byder velkommen til en stærk kvinde fra fortiden. Denne gang er det skuespilleren Asta Nielsen.
Asta kom fra fattige kår; men med sit talent steg hun til skuespillerinde på Det Kongelige Teater og videre til en af verdens største filmskuespillere.
I sine film præsenterer Asta verden for en ny kvindeskikkelse. Hos Asta er kvinderne de stærke, imens mændene tumler rundt.
Asta når at indspille ca. 70 film i Tyskland. Hun inviteres til the hos Hitler, der vil bruge hende propagandamæssigt. Hun afslår hans tilbud. Da hun vender tilbage til Danmark i 1937, er rygterne om den tyskervenlige skuespillerinde kommet hende i forkøbet, og modtagelsen bliver ikke, som Asta havde håbet.