Shriller

To karakterer bevæger sig gennem dagen på en besynderlig måde, drevet af en indre stemme. Imens de spilder aftenen væk, skubber deres indre sig langsomt udad, gennem sprækkerne, og tingene begynder at falde fra hinanden. Hektiske vibrationer og skingre situationer bringer os nærmere og nærmere en slags rystende sårbarhed.

Soundtrack’et, den insisterende tremolo sang, deres nynnen, lyden af ting der bliver smidt rundt og de abrupte bevægelser leder os alt sammen hen mod melodrama. Men på en eller anden måde lander det hele et dybfølt sted. Den viscerale sang vibrerer i vores trommehinder og luller os hen mod den uundgåelige slutning – en glædelig ødelæggelse.