Metropolis: Mennesker på Jorden af Molly Haslund
Beskrivelse
Verden er gået i stå. Al bevægelse er forstummet. På jorden ligger 22 mennesker. I tre timer kan du se Blågårds Plads forvandlet til en slagmark, en sovesal, et meditationsrum, et kunstværk? Alt afhænger af øjnene, der ser. Molly Haslund arbejder med hverdagssituationer fastfrosset gennem kunsten i al deres absurditet og skønhed. Sammen med en gruppe lokale skaber hun dette billede og denne fælles krop, der langsomt skifter form og udseende. Pladsen er indrammet af billedhugger Kai Nilsens 22 granitfigurer, der våger over hverdagslivet. Gennem tiden har de dannet ramme om pladsens kampe, meningsfulde såvel som meningsløse, politiske såvel som sportslige. Hvilken kamp er det, vi kæmper i dag?