Vi er historien
Beskrivelse
Hver dag vandrer vi forbi hinanden på gaden. Vi bor tæt op og ned ad hinanden. Men hvad ved vi egentlig om alle de mennesker, som bor sammen med os i byen? Og kan deres historier mon hjælpe os til at forstå os selv bedre? Vi har alle hver vores fortælling, og forfatter/dramatiker Tomas Lagermand Lundme vil nu bringe disse personlige historier frem i lyset. Historier om at være menneske her og nu. På godt og ondt. Vi er mennesker i en by. Byen er scenografi for vores historier og væver dem sammen. Materialet for de fire vidt forskellige historier, der fortælles i fire forskellige parker, er de fremmødte. For at være med, må du dele noget af din egen historie.