ENTANGLED
Beskrivelse
Med ENTANGLED inviterer kunstnerduoen BEYOND DARKNESS publikum ind i et net af mycellium helt nede i svampenes skjulte verden. Gennem en tværæstetisk oplevelse af dans, performance og installationskunst bliver svamperigets særegne kommunikationsform og deres forbundethed med vores menneskeliv legemliggjort på scenen.
ENTANGLED er en intim oplevelse som sammensmelter organiske teksturer, livscyklusser og interaktioner gennem duft, bevægelse og minder. Med inspiration fra svampenes fantastiske egenskaber ønsker forestillingen ENTANGLED at genopdage, hvordan vi kan interagere mere opmærksomt og omsorgsfuldt med naturen og hinanden gennem en erkendelse af vores indbyrdes sammenhæng.