Ronja Røverdatter
Beskrivelse
Ronja og Birk vokser op uden at kende til hinanden, indtil de en dag står ansigt til ansigt på hver sin side af helvedesgabet. I nattens mulm og mørke har Borkarøverne nemlig besat Mattisborgens nordside. Det får Mattis til at erklære død over Borka og hans røvere. I smug trodser Ronja og Birk deres forældre, de mødes i skoven og bliver venner. Da Ronja en dag tager Birks parti mod sin far, bliver Mattis rasende og slår hånden af sin datter. De to børn flytter ud i skoven, hvor de nyder det frie liv, indtil luften bliver kold, og vinteren melder sin ankomst. Nu er sultedøden nær, hvis ikke deres tykhovedede forældre kommer til fornuft og forstår, at deres fjendskab bliver alles undergang.