Hele Danmarks Grethe
En musikalsk portrætforestilling om Grethe Sønck
Beskrivelse
Mange mindes nok Grethe Sønck fra hendes første store musikalske succes fra 1960 om den svigefulde Klaus Jørgen. Flere husker hende sikkert fra 80'ernes populære tv-underholdningsprogram Gæt og grimasser, hvor hun med usvigelig sikkerhed måtte ned på alle fire og kravle rundt på gulvet. Og hun gjorde det igen og igen. Og igen. Og altid med overskud, varme og venlighed. For sådan husker vi Hele Danmarks Grethe. Smilende, slagfærdig og sjov og med en sangstemme, der mestrede både jazz, popmusik og revy. At alt dog ikke var lutter lykke og idyl, lagde hun ikke skjul på. Hendes ægteskab med Sejr Volmer-Sørensen var stormfuldt. Han blev hendes skæbne og fik stor indflydelse på hendes karriere.