ARENDT
at se i mørke - Af Rhea Leman
Beskrivelse
Den tyske filosof Hannah Arendt dør i 1975. Kort før er hun i København for at modtage Sonning Prisen. På hotellet skriver hun takketale, mens stemmer og minder blander sig i hendes evige ’indre dialog’. Hun genoplever dramatiske hændelser, der har ført til mange af de politiske teorier, hun er berømmet for. Vi er med Hannah tilbage i 30’ernes Berlin, på flugt fra Tyskland og Frankrig, som statsløs i Amerika, som rapporter fra processen mod Adolf Eichmann. Men vi er også i vores egen tid, hvor Arendts teorier, spejler den verden vi lever i nu.
I et scenisk rum fri af tid og kronologi, giver samspillet mellem tre skuespillere krop og sjæl til Hannah Arendts vigtige og aktuelle teser.
Originaltitel: ARENDT