Poul Henningsen
Riddersalens Mænd
Beskrivelse
Poul Henningsens legendariske revyer blomstrede på Riddersalens scene fra 1930’erne. I tæt samarbejde med komponister som Kai Normann Andersen og Bernhard Christensen og sangere som Liva Weel og Marguerite Viby skildrede PH dagliglivet med sange som ’Ølhunden’, ’Nå’, ’Ta' og kys det hele fra mig’, ’I dit korte liv’ og ’Byens lys’, og kulminationen ’Man binder os på mund og hånd’ fra Kjeld Abells revykomedie ’Dyveke’ opført på Riddersalen i 1940.
Rikke Rottensten, museumsinspektør Storm - Museet for humor og satire, vil fortælle om Poul Henningsen og skuespiller Nicolai Jørgensen fortolker PHs viser, akkompagneret af pianist Bjarne Sahl.
Præsenteres i samarbejde med Frederiksberg Museerne.