Dagbogskoncert med Ruby Gamache
Beskrivelse
Bevæbnet med hemmeligheder og tusind knapper indtager kunstnerduoen Ruby Gamache foyeren på Edison til en intim koncert med gigantisk lyd og direkte poesi. Ruby Gamache består af musiker Camilla Bang og performer Julie Thalund, der side for side tager dig gennem deres egne nedskrevne tanker, sorger og glæder til en hudløst ærlig dagbogskoncert. Der er sange om at være angst, om at være kvinde, om at være og have en krop. Om knuste hjerter og destruktiverotik. Og der er gangster rap og hårdtslående dagbogshits!
Ruby Gamache stod i 2021 bag den Reumert-nominerede forestilling Tyk.