Woyzeck
Beskrivelse
Glad Teaters WOYZECK er en fysisk forestilling om magt, ydmygelse og underkastelse. Om kontrol overfor det ukontrollerbare. Om mennesket overfor naturen. Med kærlighedshistorien mellem Woyzeck og Marie som rød tråd bliver karaktererne på skift kastet ud i en cirkulær dødsdans, hvor de skiftevis styrer, udfordres og går til grunde.
I dette afmagtens univers har ordene mistet betydningen, og i et nærmest kødeligt formsprog fremstiller de fem performere menneskedyrenes gentagne magtkampe. Gennem stærke koreografiske billeder er publikum vidner til mord, ydmygelse og kaos, men også vidner til håbets poesi, kærlighedens varme og længslen efter frihed.