Nytårs-promenadekoncert
Beskrivelse
Copenhagen Phil lader champagnepropperne springe på festligste vis, når symfoniorkestret traditionen tro ønsker godt nytår. I år i selskab med Annette Heick og velkendte klassiske toner fra de legendariske BBC Promenadekoncerter, Broadwayhits af jazz- og musicalkomponisten George Gershwin – og naturligvis også de største wienerkomponister.
Velkommen til en festlig nytårs-promenadekoncert med pomp og pragt. Med bl.a. de udødelige "Land of Hope and Glory", "Auld Lang Syne" og "Rule Britannia". Med rig lejlighed til at synge med – og ikke mindst med et veloplagt og feststemt Copenhagen Phil på scenen under ledelse af den britiske dirigent Joel Sandelson.