Damen med de blå tænder
Den runde fødselsdag
Beskrivelse
Nu genopstår kultfiguren damen med de blå tænder i en musikalsk forestilling. Figuren blev skabt af Mette Horn og Lotte Svendsen til TV-satiren "Emmas Dilemma". Damen med de blå tænder fylder rundt, og det skal selvfølgelig fejres med en udsøgt vinmenu i den gamle herskabslejlighed i Kongens København. På gæstelisten står rækken af venner og bekendte; livsvidner til damen med de blå tænders intense og kompromisløse færd som frontkæmper og sandsigerske i årtier. Men intet forløber som planlagt under den stort anlagte middag, hvor afbuddene tikker ind, og kun selvransagelsen banker på døren.